Kritik af den finansielle sektor

Kritik af den finansielle sektor

–          the neverending story

Bankerne er jo dem, vi elsker at hade for tiden. De lånte for mange penge ud. Det gjorde de, fordi der var for mange, der ville låne for meget, men grundholdningen er vel et forældre-børn forhold: bankerne skulle have været de fornuftige, hvor vi låntagere kunne opføre os som børn og være sure, når vi ikke fik vores vilje.  Der er andre årsager til den finansielle krise, herunder den finansielle sektors ekstreme opfindsomhed. Kreativitet betragtes som en dyd, men kan jo gå for vidt.

Jeg vil gerne bidrage til koret af kritiske røster, men fra en anden vinkel. Anledningen er som sædvanlig konkret og personlig. Ved året udgang tænkte jeg det rent skatteteknisk kunne være fornuftigt at hælde lidt i pensionsopsparingen. Nu er der jo ingen grund til forhastede gerninger, så jeg ventede til hvad jeg troede var sidste øjeblik. Det hed i gamle dage just-in-time – i dag: lean – og det er meget fint – i industrien, altså. Fredag den 28. december satte jeg så i gang med homebanking, men det viste sig jo, at overførsel fra et pengeinstitut til et andet først kan ske dagen efter, man har bedt om det. Her taler vi ikke om en hvilken som helst dag, men om næste ’bankdag’ og den lå først næste år, hvilket skatteteknisk ikke er uden betydning. 29. og 30. december var weekend og det er i hvert fald ikke bankdage og 31. var helligdag. Så der var ikke noget at komme efter for nu at citere en tidligere statsminister.

Så er det jo man spørger sig selv: hvornår tilslutter den finansielle sektor sig virkeligheden. Vi lever i et samfund med stadig større fleksibilitet. Flere går fra at have en arbejdstid til at have en arbejdsopgave, der varetages når det passer eller er nødvendigt. Lukkeloven er en skygge af sig selv, men denne lov gælder ikke for finansielle institutioner, der dog vist betragter sig som serviceorganisationer.

Det kan jo få den værste socialisme frem i en. Mervyn King, leder af den engelske nationalbank, sagde engang citeret efter hukommelsen: ’If you are too big to fail I find it hard to see why you should be part of the private sector’. Vi taler jo om infrastruktur – finansiel infrastruktur, hvor jeg skulle flytte x antal kroner fra en konto til en anden. Ikke noget med rådgivning og sligt fint. En simpel, transaktion.  Hvorfor skal det bremses af en gammeldags finansiel sektor? Burde der ikke – og her viser socialismen væmmelige fjæs sig -være en offentlig finansiel infrastruktur for alle de, der har en lønkonto, der fyldes op i begyndelsen af måneden og er ved at være tom ved udgangen af samme måned. Så kunne bankerne koncentrere sig helhjertet om de mere spekulative forretninger og kom de i knibe kunne vi andre nøjes med at sige ’tough luck’.

Tænk hvis motorvejene lukkede  fredag aften og al transport måtte udskydes til næste motorvejsdag. Meget bæredygtigt og sikkert fremmende for trafiksikkerheden, men ikke særlig praktisk.