Om Johan Peter Paludan
Den korte version:
Født 1944. Cand.scient.pol. 1975
Gymnasielærer: 1975-78
Instituttet for Fremtidsforskning: 1976-2011
Associeret Instituttet for Fremtidsforskning og selvstændig foredragsholder: 2012-
Den længere version:
Johan Peter Paludan (JPP) er født 1944 og således et ’krigsbarn’. Han har dog af gode grunde ingen erindring om besættelsestiden, men han fødtes som en del af de store årgange fra 1940’erne. Det er en generation, der har sat sig spor i Danmarkshistorien og dens betydning i fremtiden som den truende ’ældrebølge’ er ikke slut endnu. Den har aldrig lidt i stilhed og vil næppe heller lære det de kommende år.
Som diplomatbarn havde han en noget rodet opvækst. Gik på seks forskellige skoler inden han blev student fra Østre Borgerdyd 1963. Denne opvækst rummede en evig flytten. JPP bor i dag det 30. sted i sit liv og mener at det 31. må blive enten plejehjemmet eller kirkegården, men fremtiden er jo uvis.
JPP tilhørte de årgange, der tog sig rigtig god tid til studierne, men 1975 tog han sig sammen og afsluttede sit scient.pol.studie. Det var dårlig timing. Ungdomsarbejdsløsheden var høj. Det så godt som eneste man med nogen sikkerhed kunne få, var pædagogikum i Gymnasieskolen, så JPP tilbragte et halvt år med at lære at undervis i samfundsfag på Vordingborg Gymnasium og fik siden en deltidsstilling på St. Jørgens Gymnasium i to år. Han udviste allerede der sin instinktive fremtidsforsker evner ved at forlade St. Jørgens Gymnasium, før det blev nedlagt.
Han forlod gymnasieskolen, fordi han parallelt med sin undervisning fra efteråret 1976 havde fået kontakt med Instituttet for Fremtidsforskning. Tilknytning dertil voksede og gav i længden ikke plads til gymnasietilværelsen, men tiden som gymnasielærer var en god træning i fremlæggelse af stof uden at tabe tilhørernes opmærksomhed. Elever var også dengang svære at fastholde.
Instituttet for Fremtidsforskning var oprettet 1970 af prof. og fhv. generalskeretær for OECD Thorkil Kristensen. Det var – og er – et privatfinansieret forskningsinstitut, hvilket i 1970’erne var en stor provokation. Det er det jo ikke længere.
Det er fremtiden, der er i fokus på Instituttet for Fremtidsforskning. Emnerne har derfor været meget forskellige. International økonomisk afhængighed og indflydelse, Jernet fremtid, Den Nordiske velfærdsstat, De kommende behov for efteruddannelse, Gymnasieskolens fremtid, Dansk Industri 1993+10 for blot at nævne nogle eksempler.
Fra midten af 1980’erne blev JPP mere og mere engageret i formidlingen af Instituttets resultater gennem foredrag og artikler. Han blev fast klummeskriver Instituttets tidsskrift Fremtidsorientering, nu Scenario. Den aktivitet har han fastholdt i sin nye tilværelse.
Arbejdet på Instituttet for Fremtidsorientering er teamwork og karriere er derfor mere en formalitet end realitet, men JPP ’avancerede’ da til forskningschef 1981, vicedirektør 1994, adm.direktør 2001 en opgave han med lettelse slap af med i 2005, hvor han blev direktør indtil udgangen f 2011.