Prævention og dens konsekvenser

I løbet af de seneste 100 år har menneskeheden fået styr på om ikke seksualiteten, så dog dens konsekvenser. Fertilitetsmønstret har ændret sig kraftig og i dag er det næsten kun Afrika, der stadig – men hvor længe – praktiserer tidligere tiders høje fertilitet. Derfor er det på dette område som så mange andre gået efter princippet, at det som de fleste gør, dvs. nøjes med et 1-2 børn, er det kedelige og høj fertilitet – 4 børn eller flere – er det fine. Af og til skydes der over målet. Risikoen eller chancen – alt efter smag og behag – for tvillinger stiger med moderens alder.

Bag denne udvikling ligger bl.a. udviklingen i præventionsteknologien. Oprindelig var det mandens opgave. Der var en kendt præventionsagitator i begyndelsen af det 20. århundrede, der rejste landet rundt med budskabet: arbejderen må tage sagen i egen hånd.

Mænd er glemsomme – især i kampens hede – så det var først med udviklingen af p-pilen, man – dvs. kvinderne – fik styr på udviklingen. Det er så i øvrigt endnu et eksempel på John Lennons gamle betragtning om at ’Life is what happens while you are busy making other plans’. Oprindelsen til p-pillen var ønsket om gøre kvinders menstruation mere regelmæssig og dermed gøre kvinder til en mere stabil arbejdskraft. Først bagefter gik det op for offentligheden at kvinder dermed havde fået magten over seksuallivets konsekvenser. Dermed kom kvinder ud af det graviditetstyranni, der tidligere bandt kvinder til hjemmet. Nu kunne de være fuldt og helt med på arbejdsmarkedet og den løbende femininisering på arbejdsmarkedet er fortsat undervejs. Sproget halter bagefter. Vi siger stadig ’at få børn’ hvor det  burde hedde ’at vælge børn’.

Især den katolske kirke har været stærk modstander af denne effektive prævention. Om det nu skyldes almindelig mandschauvinisme, et cølibat kleresis hævntørst eller blot en fastholdelse af biblens opfordring til menneskene om at mangfoldiggøre sig er ikke godt at vide. Grundtanken er at sex skal være forbundet med risiko/chance for børn, hvoraf må følge at post-menopausale kvinder holder sig fra sex og ældre mænd holder sig til yngre kvinder. Den peruanske nobelpristager Mario Vargas Llosa skrev for nogle år siden en opfordring til den katolske kirke om at revidere sit syn. Mennesker havde brug for religionen og kom derfor i pinefuld konflikt med kirken i deres seksuelle praksis. Der var jo kun få, der kunne leve på kultur alene – tilføjede han lettere åndshovmodisk – så kirken havde pligt til at modernisere sig. Det forekommer sandsynligt, at den katolske kirke kommer til at revidere sit syn på prævention.

Å’ hva’ så?

For det første fortsætter kvinder deres sejrsgang, selv om der måske ikke er så meget nyt under solen. I gamle dage sagde man at den der vipper vuggen styrer verden. I fremtiden er der ikke så mange vugger at vippe, men kvinder styrer så på anden vis.(The hand that rocks the craddle is the hand that rules the world)

For det andet bliver det endnu mere fint og overskudssignalerende at have mere end 1,5 barn

For det tredje breder det moderne fertilitetsmønster sig til de dele af verden, hvor det ikke er sket endnu. Det betyder før eller senere at jordens befolkning holder op med at vokse. Måske skal vi allerede nu holde op med at bekymre os over jordens mulige overbefolkning og i stedet bekymre os over hvordan det bliver i en verden med en skrumpende befolkning.